Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.

Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.

Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks. via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og er ikke tilladt.

Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller strafbart.

Prøvesættet kan dog, efter at prøven er afsluttet, anvendes til undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.

Spørgsmål 4.1 - 4.3

4.1 (4 %)
Beregn den optimale indkøbsstørrelse for toppen til gæringstankene.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 4.

4.2 (4 %)
Beregn de samlede årlige lager- og ordreomkostninger ved den optimale indkøbsstørrelse.

4.3 (4 %)
Diskuter, om InoTank ApS selv bør påbegynde produktion af toppe til gæringstanke.

Opgave 4

Logistik

InoTank ApS er kendt som leverandør af udstyr og løsninger til bryggerier, herunder gæringstanke og andet bryggeriudstyr. De leverer professionelle løsninger til mikrobryggerier og industrielle bryggerier, med fokus på kvalitet og holdbarhed.

Produktion af en gæringstank starter med, at store stålplader klippes og formes. Stålet rulles herefter til en cylinder og svejses sammen, inden der sættes top og bund på. Bunden er ofte spids, så det er nemt at få gær og væske ud. Der monteres også ben, så tanken kan stå stabilt.

InoTank ApS køber toppen til tankene hos en underleverandør i Italien.

Virksomheden forventer at afsætte 600 gæringstanke jævnt fordelt over året. Toppen til gæringstankene koster 960 kr.  pr. stk. uanset indkøbets størrelse. Ordreomkostningerne udgør kr. 1.200 pr. indkøb. InoTank ApS kalkulerer med, at lageromkostningerne udgør 15 % af gennemsnitslagerets værdi.

Der har være udfordringer med den italienske leverandør, da kvaliteten på de leverede toppe til gæringstankene ikke altid er tilfredsstillende. Det har heller ikke være muligt for indkøbschefen at finde andre leverandører, som kan garantere stabil kvalitet. InoTank ApS overvejer derfor selv at begynde at producere toppen, men dette vil dog være dyrere pr. enhed.

Spørgsmål 3.1 - 3.6

3.1 (4 %)
Redegør for, hvilken investeringsårsag der er tale om.

3.2 (4 %)
Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 3.

3.3 (4 %)
Vurder, om investeringen er lønsom.

3.4 (4 %)
Beregn, hvor meget afsætningen mindst skal udgøre i år 5 for, at investeringen er lønsom.

3.5 (4 %)
Diskuter, om Nordic Process Solutions A/S bør igangsætte fremstilling og salg af BrewCleanBot.

3.6 (4 %)
Vurder, hvilke fordele Nordic Process Solutions A/S opnår ved at finansiere en eventuel investering i et nyt produktionsanlæg med langfristede gældsforpligtelser.

Opgave 3

Investering og finansiering

Nordic Process Solutions A/S er en dansk produktionsvirksomhed etableret i 1980 med hovedsæde i Midtjylland. Virksomheden har specialiseret sig i fremstilling og salg af komplette procesanlæg og maskiner primært til fødevareindustrien, herunder mejeri-, is-, margarine-, drikkevare-, slagteri-, landbrugs- og bryggeriindustrien.

Til bryggerier producerer og sælger virksomheden især procesudstyr og komplette systemer til ølproduktion. Nordic Process Solutions A/S er i gang med at udvikle en ny rengøringsrobot BrewCleanBot, en avanceret rengøringsrobot designet specielt til brug i mikrobryggerier og små bryghuse. BrewCleanBot automatiserer rengøringsprocessen i bryggeriets tanke og rør, og sikrer dermed effektiv, grundig og hygiejnisk rengøring med et minimalt forbrug af vand og rengøringsmidler. Robotten er udstyret med sensorer, der muliggør præcis bevægelse og rengøring, og kan overvåges og styres via en app, hvilket øger brugervenligheden og sikrer dokumenteret kvalitet i rengøringsprocessen.

Virksomheden har hidtil brugt kr. 1.000.000 på at produktudvikle BrewCleanBot, og det vil koste kr. 1.550.000 at færdigudvikle den. Opstart af produktion af BrewCleanBot kræver investering i et nyt produktionsanlæg til kr. 9.650.000. Installation af anlægget forventes at koste kr. 150.000. Levetiden for produktionsanlægget er anslået til 5 år, hvorefter den forventede scrapværdi er på kr. 750.000.

Salgsprisen for BrewCleanBot har salgschefen fastsat til 450.000 kr. pr. enhed, hvilket svarer til prisklassen for avancerede industrirengøringsrobotter på markedet i 2025. Salgsafdelingen har gennemført en markedsundersøgelse og den forventede afsætning fremgår af bilag 3.
De variable omkostninger pr. enhed, der blandt andet dækker arbejdsløn samt batterier, sensorer, motorer og rengøringsmoduler, anslås til at udgøre 210.000 kr.

Stigningen i de årlige kapacitetsomkostninger udgør kr. 1.280.000 og omfatter markedsføring, salg og service samt løbende vedligeholdelse. Virksomheden anvender en kalkulationsrente på 11 % p.a.

Økonomichefen har beregnet følgende nøgletal for Nordic Process Solutions A/S for det seneste regnskabsår:

Afkastningsgrad, % 12
Gældsrente, % 3
Likviditetsgrad, % 60
Kapitalbindingsgrad, % 140

Spørgsmål 2.1 - 2.4

2.1 (8 %)
Udarbejd den optimale afsætningsplan for virksomhedens 5 øl-varianter for den kommende måned, når der tages hensyn til den begrænsede kapacitet.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 2.

2.2 (4 %)
Beregn det samlede dækningsbidrag ved den optimale afsætningsplan. Se spørgsmål 2.1.

2.3 (4 %)
Vurder, om det er lønsomt at leje ekstra gæringstanke for kr. 32.000 pr. måned.

2.4 (4 %)
Diskuter, om Nordskum Bryggeri A/S bør leje ekstra gæringstanke.

Opgave 2

Styring af knappe resurser

Nordskum Bryggeri A/S er et dansk mikrobryggeri, grundlagt i 2000 på en ø i Limfjorden. Bryggeriet er kendt for sin høje kvalitet, sit lokale islæt og sin unikke placering i en tidligere molerfabrik. Virksomheden producerer en række specialøl med fokus på traditionelt håndværk og rene råvarer. Øllene sælges både i detailhandlen og på restauranter over hele landet. Bryghuset fungerer også som turistattraktion med restaurant, rundvisninger og kulturelle arrangementer.

Brygningsprocessen hos Nordskum Bryggeri A/S omfatter en række nøje styrede trin, hvor råvarer som vand, malt, humle og gær omdannes til øl gennem både varme og kolde processer. De vigtigste hovedfaser er maltning, mæskning, urtseparering, kogning med humle, nedkøling, gæring og modning.

Virksomheden har oplevet kraftig vækst de senere år og har fået kapacitetsproblemer i forhold til gæringstankene, hvor øllet skal modne i flere dage eller uger.

Bryggeriets sortiment består af 5 forskellige varianter: Pale Ale, IPA, Stout, Lager og Blanc.
Brygmesteren er ved at planlægge produktionen for den kommende måned, hvor Nordskum Bryggeri A/S råder over 5.480 gæringstank-timer. I bilag 2 findes en oversigt over de 5 varianter og de tilhørende produktinformationer. Der kan sælges op til de anførte maksimale afsætningstal for de enkelte varianter.

Nordskum Bryggeri A/S overvejer at leje ekstra gæringstanke, så kapaciteten udvides med 3.000 gæringstank-timer pr. måned. Det vil medføre en månedlig lejeomkostning på kr. 32.000.

Spørgsmål 1.1 - 1.7

1.1 (10 %) 
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Mikkeller fra 2022 til 2024.

1.2 (10 %) 
Analyser udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2022 til 2024 ved hjælp af de fundne forhold. Se spørgsmål 1.1.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.3 (5 %) 
Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2022 til 2024.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.4 (4 %) 
Vurder, om afkastningsgraden er tilfredsstillende i 2024.

1.5 (4 %) 
Diskuter, om den lave soliditetsgrad i 2024 er en ulempe for Mikkeller.

1.6 (5 %) 
Vurder, hvilke fordele der er forbundet med Mikkellers konkurrencestrategi.

1.7 (6 %)
Vurder, hvordan Mikkellers forretningsmodel påvirkes af, at Carlsberg har overtaget distributionen i Danmark.

Opgave 1

Virksomhedsanalyse

Bjergsø Holding ApS (herefter Mikkeller) blev etableret i 2006 af iværksætter Mikkel Bjergsø. Mikkeller er et mikrobryggeri, dvs. et bryggeri med en begrænset produktionskapacitet, der fokuserer på specialøl, opskriftsudvikling og håndværkstraditioner. Mikkellers ølsortiment består af klassiske øltyper som IPA, saison, pilsner, lager, sour, stout og porter. Mikkeller sælger også alkoholfri øl. Øllene sælges på både flaske og dåse.

Ejerkredsen består af Mikkel Bjergsø, kapitalfonden Orkila Capital og Carlsberg. Mikkel Bjergsø er stadig virksomhedens administrerende direktør.

Mikkel Bjergsø blev hurtigt efter etableringen af mikrobryggeriet anerkendt for sin opfindsomme og konstante udvikling af virksomheden og fik international anerkendelse som en af verdens mest innovative bryggere og iværksættere. Mikkeller eksperimenterer konstant med nye kombinationer af ingredienser. Det inkluderer humle, malt, fadlagring, spontan gæring, kaffe, passionsfrugt, kirsebær, chili, yuzu, og chokolade.

Mikkeller består af tre forretningsområder:

  1. Salg af øl gennem butikker som Bilka, Føtex og specialforhandlere
  2. Bar- og restaurationsdrift fx ramenrestauranter under navnet Ramen to Bíiru, spisesteder under navnet WarPigs og Færgekroen i Tivoli. Der drives også barer og restauranter ved partnere gennem licens
  3. Onlinesalg af øl på bilkatogo.dk, nemlig.com og vildmedvin.dk mv.

Dertil kommer, at Mikkeller afholder private event som firmaarrangementer og bryllupper samt tilbyder catering.

I dag har Mikkeller barer og restauranter spredt over Europa og Asien i 40 forskellige lande som Sverige, England, Schweiz, Japan og Kina. I Danmark er der fire barer på hhv. Vesterbro, Nørrebro, CPH Airport og i Århus. Produktionen foregår på Mikkellers egne bryggerier og hos europæiske underleverandører fx De Proef Brouwerij i Belgien, som Mikkeller har et partnerskab med. Mikkellers egne produktionsfaciliteter ledes af chefbrygger Dionisis Papagiannis, som også udvikler bryggeriets profil i samarbejde med Mikkel Bjergsø.

Mikkeller har altid været kendt for kvalitet, innovation, passion, legesyge og inklusion, hvilket er virksomhedens fem kerneværdier. De fem kerneværdier er indarbejdet i Mikkellers formål, vision og mission:

Formål
Vi har et formål – det er vores “hvorfor er vi her?”
At inspirere og begejstre verden inden for håndbrygget øl.

Vision
Vi har en vision – det er vores “hvad vil vi opnå?”
At skabe de mest sjove, inspirerende og eventyrlige øloplevelser i verden.

Mission
Vi har en mission – det er vores “hvordan gør vi det?”
Vi tror på, at kvalitet, innovation og passion er nøglen til at skabe virkelig exceptionelle oplevelser."

Et centralt element i Mikkellers brand er samarbejde. Mikkeller samarbejder fx med verdenskendte restauranter, designbrands, vinproducenter og kunstnere. Samarbejdet omhandler både ølvarianter og design på flasker og dåser.

Game of Trones

I 2024 beskæftigede Mikkeller 180 medarbejdere, mens omsætningen var tkr. 265.726 og resultatet før skat var tkr. 7.148.

Til denne opgave foreligger der følgende materiale:

Artikler:

Nøgletal:

  • Bearbejdede regnskabs- og nøgletal for Mikkeller for årene 2022 – 2024. Se bilag 1 i Excel-filen.

Vejledning

Dette opgavesæt består af 4 opgaver. Til hver opgave er der et antal spørgsmål med en vejledende vægt, som benyttes ved bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse.

Alle opgaver besvares uafhængigt af hinanden. Til opgaverne medfølger en Excel-fil med en række bilag, der indeholder data og skabeloner. Desuden medfølger en Word-fil, hvor alle spørgsmålene fremgår.

Download:

Word-filen med alle spørgsmålene kan hentes her. Word-fil

Excel-filen med alle bilag kan hentes her. Excel-fil

Husk:

Gem filerne på din disk, inden du begynder at anvende dem.

Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen.

Virksomheds-
økonomi A

Onsdag den 27. maj 2026

Kl. 9.00-14.00

Børne- og Undervisningsministeriet